Socle du monde

Samarbejde med kunstmuseet HEART

Socle du Monde Biennalen blev stiftet i 2002 og er dermed den ældste danske biennale for samtidskunst. Titlen har navn efter Piero Manzonis skelsættende skulptur “Socle du Monde”, som er et centralt værk i HEARTs samling.

Socle du Monde fandt sidst sted i 2017 og præsenterede en bred vifte af værker. Maleri, installation, skulpturer og performances – alt fra farveløse malerier, lort på dåse og levende høns til udvekslingen af kunstværker og en dansende lysrobot.

Biennalen fejrer Piero Manzoni ved både at vende blikket frem og tilbage i tiden til nogle af de bedste og mest spændende kunstnere. Samtidig præsenteres en lang række værker, der aldrig før er vist i Skandinavien.

Herning Højskole lagde areal til flere af værkerne, og fortsætter samarbejdet med kunstmuseet Heart, som ligger 400 meter fra højskolen.